×

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

×

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Handelsbetingelser

På Netbyggemarked.dk kan du kun bestille varer via vores hjemmeside. Alle priser på webshoppen er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Når du handler med Netbyggemarked.dk indgås aftaler på følgende sprog: Dansk

Betaling

På Netbyggemarked.dk kan der betales med MobilePay samt følgende korttyper: Dankort, Visa-Dankort og Visa Electron, samt dansk udstedte MasterCard, Maestro, JCB og Visa. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Det er også muligt at opnå finansiering via SparXpres. Læs mere her: https://netbyggemarked.dk/finansiering

Netbyggemarked.dk benytter sikkerhedsløsningen 3D-Secure. Denne sikkerhedsløsning træder i kraft, hvis der købes for mere end 450 kr. Sikkerhedsløsningen består af en engangskode, som kortholder får tilsendt på SMS. Alle danske betalingskort kan anvendes, og dit pengeinstitut tilknytter et mobilnummer til kortet ved oprettelse. Er der ikke tilknyttet et mobilnummer til betalingskortet, så vil du første gang, du benytter kortet, blive bedt om at tilknytte et. Du kan enten afslutte handlen med MitID eller følge linket til tilmeldingssiden og efterfølgende gennemføre købet. Der skal benyttes MitID til dette. Er der tilknyttet et telefonnummer til kortet, så vil du blot modtage en engangskode på SMS, hvor der også står, at du er ved at foretage et køb på Netbyggemarked.dk. Indtast koden ved betalingen, for at afslutte dit køb. Har du ikke mobildækning, så er det muligt at anvende MitID til at afslutte købet.

Gebyret for at benytte sig af de respektive betalingskort betales af Netbyggemarked.dk (dette gælder også betaling via MobilePay Online). Ved betaling med kort eller MobilePay reserveres beløbet indtil efter levering/afsendelse, hvor vi derefter evt. tilpasser beløbet (hvis du har fået leveret mindre end bestilt) og hæver beløbet på ordren.

Ved betaling med bankoverførsel skal du vælge straksoverførsel i din netbank. Beløbet skal være os i hænde på bestillingsdatoen, ellers forbeholder vi os retten til at annullere din ordre. Du vil modtage en mail herom. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Fragt

Vi anvender primært PostNord, når varerne afsendes direkte fra vores lager. Vi sender også varer direkte fra vores leverandører, som benytter forskellige transportører.

Hvis du ved levering med fragtmand ønsker en opringning inden levering, bedes du notere dette på ordren. Vi vil derefter prøve at imødekomme dit ønske, men gør også opmærksom på, at det ikke er alle leverandører, der har mulighed for dette.

Når du bestiller, anbefaler vi, at du siger ja til at varen må stilles (Flexlevering). Hvis du ikke siger ja, bliver varen leveret til posthuset (hvis muligt) eller fragtcentralen, hvis der ikke træffes nogen hjemme. Du skal derefter selv afhente varen på posthuset eller fragtcentralen eller betale fragtmanden for en genlevering. Du skal være opmærksom på, at hvis du siger ja til, at varen må stilles, er det på egen risiko.

Vi gør opmærksom på, at du som køber har pligt til ved modtagelse af de leverede varer at foretage grundig undersøgelse af paller/produkterne. Konstateres der skader eller evt. mangler, skal du som køber tage forbehold for dette, når der kvitteres for leveringen på fragtbrevet eller følgesedlen.

Det koster et beløb at få dine varer tilsendt. Fragtprisen afhænger af vægt og størrelse.

Nedenstående fragtpriser gælder varer sendt fra vores lager:

Type Vægt Pris
Postpakke Max 5 kg 80 kr. inkl. moms
Postpakke Max 10 kg 110 kr. inkl. moms
Postpakke Max 20 kg 170 kr. inkl. moms
Fragtbil Over 20 kg 395 kr. inkl. moms

Bemærk: Varer som sendes direkte fra vores leverandører kan have specielle fragtpriser, hvilket vil fremgå af kurven inden ordren godkendes.

Varer leveres kun til kantsten med mindre anden aftale er indgået på forhånd.

Vi leverer ikke til Grønland, Færøerne og ikke-brofaste øer i Danmark via vores shop. Der henvises til [email protected] for aftale omkring køb.

Vores leveringstid kan variere fra vare til vare. Nærmere info om leveringstid på de pågældende varer ses på varen. Varer i restordre hos leverandør kan give forlænget leveringstid.

Olie og diesel

Er det ikke muligt for chaufføren at levere fyringsolie eller diesel hos dig, så bliver du faktureret for en forgæves kørsel til kr. 575,-. Dette beløb bliver hævet på din ordre, og du får tilsendt en faktura derpå. Hvis du derefter ønsker levering, skal du lave en ny ordre i vores webshop.

Måleudstyret på tankbilerne bliver løbende testet og er godkendt efter MID standarden. Det er din garanti for, at den mængde der står på din kvittering og følgeseddel svarer overens med den leverede mængde.

Du kan som minimum bestille 700 liter fyringsolie eller diesel hos os. Er det ikke muligt for chaufføren at påfylde minimum 700 liter, vil du blive opkrævet et gebyr på kr. 500,-. Gebyret vil, hvis muligt, blive trukket sammen med din betaling samt fremgå af din faktura. Er det ikke muligt at trække gebyret automatisk, vil du modtage en faktura på e-mail.

Fortrydelsesret 

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti, eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen, til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal sende en mail til [email protected]. Herefter vil vi oplyse dig om, hvor varen skal sendes hen. Når varen sendes retur, bedes du udfylde vores standardfortrydelsesformular, og sende den med retur. Standardfortrydelsesformularen er vedhæftet din ordrebekræftelse.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen, uden samtidig at give os besked.

Varer undtaget fortrydelsesretten: olie- og dieselprodukter*, specialfremstillede samt specialtilpassede produkter.

*Når olie- og dieselprodukter er leveret i din tank, kan det ikke genanvendes. Derfor betegnes dette som spildolie.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

En del af vores varer kan ikke returneres med almindelig post. Kontakt derfor os angående returfragtpriser.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, eksklusive leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Returneringsadresse oplyses af Netbyggemarked.dk umiddelbart efter du har anmodet om at fortryde købet. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder. Denne ret skal du oplyse os om at du vil benytte via [email protected], inden du sender varen retur.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Returneringsadresse oplyses af Netbyggemarked.dk umiddelbart efter du har anmodet om at reklamere. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. 

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Persondatapolitik 

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Den dataansvarlige på Netbyggemarked.dk er Nettrælasten A/S.

Du kan læse hele vores persondatapolitik her.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal http://ec.europa.eu/odr   

Pricerunner Købsgaranti

Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os.

PriceRunner Købsgaranti omfatter dig, der er privatperson og bosat i Danmark. Garantien omfatter situationer, hvor butikker ikke påtager sig deres lovbestemte ansvar og afhjælper et opstået problem inden for 60 dage.

Selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og er kommet ind til vores hjemmeside via dem, kan dit køb stadig blive omfattet af Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er at registrere dig inden for en time efter dit køb. At blive medlem koster ingenting og tager mindre end tre minutter! Bliv gratis medlem på PriceRunner. PriceRunner Købsgaranti sikrer dig i tilfælde af skade på varen ved levering, defekt vare, hvis en vare mangler ved levering, hvis varen er forkert eller fejlbehæftet eller hvis levering af varen udebliver. Husk på, at bestillingen skal være adresseret til dig personligt.Erstatning udbetales alene for anskaffelsesomkostninger, fragtudgifter og den direkte økonomiske skade, du som kunde har lidt. Ingen økonomisk kompensation gives for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter. Besøg PriceRunner for at se de endelige vilkår samt en liste med kategorier, der ikke er omfattet af garantien.

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 04.05.2023

Netbyggemarked.dk
Østervang 99, 1.
7441 Bording

[email protected]
40 21 13 30