En Lindab endebund med tud anvendes på halvvalmede gavle samt ved kvist/karnap. Vandet fra det lille stykke ståltagrende føres overpå den store tagflade og derfra videre som resten af regnvandet.
Lindab ståltagrender fremstilles af en varmgalvaniseret, koldvalset stålplade. Galvaniseringen foregår efter Sendzimir-metoden (zinkmængde: 275 g pr. m2 dobbeltsidet).
Overfladebelægningen påføres den galvaniserede stålplade i en 3-lags dobbeltsidet opbygning: Først et passiviseringslag, dernæst en primer (tykkelse ca. 5 my) og til sidst en HBP Topcoat-belægning på ca. 50 my.
Endebunden med tud passer til en 125 mm ståltagrende fra Lindab.