×

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

×

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Tips til tilberedning af kød fra grillkasser

Vi giver dig her tips til tilberedning af kød fra NB Quality grilkasserne. Har du ikke set vorres grillkasser, så finder du dem herKvalitetskød fra NB Quality - Grillkasser

Tips til tilberedning af grillpølser 

Vi starter ud med at give dig tips til tilberedning af de lækre grillpølser. I vores grillkasser er der ost/BBQ og ringrider grillpølser. 

Når du griller pølserne, så skal de have omkring 10-15 min og de skal vendes jævnligt. 

Er det ikke vejr til at grille, så kan grilpølserne også steges på panden. Her er det en god ide med lidt fedtstof. 

Pølserne anbefaler vi at opvarme til over 75°C.

 

Tilberedning af nakkekoteletter

Når du skal grille nakkekoteletterne, så er det en god ide lige at duppe nakkekoteletterne tørre med køkkenrulle. Derefter krydres med salt og pepper. Grilltiden kan være meget forskellig alt efter om du bruger indirekte eller direkte varme. Regn med omkring 7-8 min på hver side, hvis du skifter mellem direkte og indirekte varme. 

Nakkekoteletter kan også sagtens steges på panden. Forbedredelserne er de samme som ved grill, men husk at varme panden godt op med smør, inden koteletterne puttes på. Brun nakkekoteletterne 1 min på hver side og sku derefter ned til en middel varme og steg dem førdige. Det tager ca 4-5 min på hver side alt efter hvor tyk koteletten er. 

 

Tilberedning af spareribs

Vores spareribs er allerede forkogte og marinerede. Dette gør tilberedningen væsentlig nemmere. 

Spareribs grilles eller steges i ovn, og skal have omkring 20 min. 

Spareribs skal gennemvarmes og have en temperatur på 75°C.

 

Mørbrad - tilberedning 

En mørdbrad kan tilberedes på rigtig mange måder. På grillen, i ovn, på panden eller i gryde. Ligemeget hvordan du tilbereder kødet, så kan det være en god ide at afhinde mørbraden, ved at fjerne sølvsenen. Derefter krydres med salt og peber. 

Mørbrad bør grilles ved indirekte varme. Det vil sige at kullene er skubbet ud i siden af grillen, eller at kun gasgrillens ydre brændere er tændt. Den kan også tilberedes ved indirekte varme, men så skal man passe på den ikke bliver forbrændt. Det tager omkring 20-25 min at grille mørbrad og den skal have en centrumtemperatur på omkring 65°C.

Er vejert ikke til grill, så kommer her nogle tips til hvordan du ellers kan tilberede mørbrad. Mørbrad på pande er nemt, man skal bare sørge for at panden er godt varm. Mørbraden puttes på den varme pande for at blive brunet. Derefter skures ned for panden til svag varme. Den skal steges i 15-20 minutter. Husk at vende kødet ved stegning. Kødet skal have en centrumtemperatur på omkring 65°C.

Du kan også vælge at lave mørbrad i gryde. Varm fedtstoffet op og brun kødet af i gryden i 1-2 minutter. Tilsæt herefter væske og skru ned til svag varme. Mørbraden skal nu stege under låg i omkring 7-8 minutter. Herefter vendes den og steges igen under låg i 7-8 minutter. Kødet er færdig, når det har en centrumtemperatur på omkring 65°C.

Mørbrad kan også laves i ovnen. Brun den af som beskrevet ovenfor og læg kødet i et indfast fad. Sæt kødet midt i ovnen og giv det 160°C. Det tager omkring 30 minutter og kødet skal have en centrumtemperatur på omkring 65°C.

 

Sådan tilberedes ribeye steaks

Start altid med at dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr herefter med salt og peber. 

Skal dine ribeye steaks grilles, så vær forsigtig med direkte varme. Det kan være en god ide at væksle mellem direkte og indirekte varme. Start evt. med direkte i kort tid og grill dem færdig på indirekte varme. 

På panden skal ribeye steaks brunes i et minut på hver side. Husk at pande skal være god varm. Herefter skrues ned til middel varme. I alt er stegetiden 6-8 minutter. 

Brug stegetermometer for at sikre den ønskede temperatur. Ønsker du rød, så er temperaturen: 52-55°C, Medium: 60-65°C og gennemstegt: 69-71°C. 

 

Sådan tilberedes en ribeye steg

Du skal starte med at starte grillen eller ovnen. En ovn forvarmes til 250°C. 

Vælger du at grille stegen, så brug indirekte varme. 

Sørg for at gnubbe salt og peber på stegen og der kan evt. tilsættes en blanding af smør og presset hvidløg for ekstra smag. 

Vend nu fedtsiden opad på grillen eller i et ildfast fad. 

Ribeyen skal steges ved den høje temperatur i ca. 20 minutter og der skrues nu med til 165°C.

Lad stegen blive i ovnen eller på grillen til den ønskede kernetemperatur er nået. Ønsker du en rød ribeye steg, så bør temperaturen være: 52-55°C, Medium: 60-65°C og gennemstegt: 69-71°C. Du skal benytte et stegetermometer til at sikre den korekt ønskede temperatur. 

 

Kyllingefileter - tilbredning 

Kyllingefileter kan tilberedes på mange måder. Vores kyllingfilieter er marineret med babecue og er klar til at komme på grillen. Husk at vende kødet og at det skal have en centrumtemperatur på 75°C.

Kyllingefileter kan også tilberedes i ovn. Kom kyllingen i et ildfast fad og put ind i den 200°C varne ovn. Det tager omkring 30 minutter. 

Du kan også tilberede kyllingefileter på panden. Varm olien eller smør på panden godt op og brun kyllingen i omkring 1 minut på hver side. Sku ned og steg færdig til det er gennemstegt. Det tager omkring 6-7 minutter på hver side.  

 

Tilbered Black Angus Steaks

Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr herefter med salt og peber, hvis ikke du har valgt de lækre marinerede Black Angus Steaks. 

Når du griller dine Black Angus Steakes, så vær forsigtig med direkte varme. Start evt. med direkte i kort tid på begge sider og grill dem færdig på indirekte varme. 

Benyttes en pande så skal Black Angus Steakes brunes i et minut på hver side. Husk at panden skal være god varm i starten. Derefter skal man sørge for at skrue ned til middel varme. I alt er stegetiden 4-5 minutter. 

Ønsker du en rød steak, så er temperaturen: 52-55°C, Medium: 60-65°C og gennemstegt: 69-71°C. Brug et stegetermometer til at sikre den korekte temperatur. 

 

Tilberedning af culotte

Start med at skære senen på kødsiden af, hvis den stadig befinder sig på stegen. Nu kan du ridse fedtsiden. Start på spidsen af stegen og skær nogle små aflange ridser som en vifte. Kryder nu med salt og peber. 

Vælger du at telberede i ovnen, så start med at lægge fedtsiden på en pande. Panden skal tændes på en god varme og culotte steges brunes i omkring 5 minutter. Ved og brun den anden side - også i 5 minutter. Stegen skal nu i den 150-160°C varme ovn, og den tages ud, når den er 58-60°C. Det vil tage 45-60 minutter. Stegen behøver ikke at hvile, men hvis den gør, så skal den ikke pakkes ind. 

Griller du din culotte, så skal du benytte indirekte varme. Grilltiden kan variere meget, men benyt stegetermometer og tag stegen af grillen, når den har den ønskede temperatur. rød: 52-55°C, medium: 60-65°C og gennemstegt: 69-71°C.

 

Sådan tilbereder du steaks af oksefilet 

Start med at dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Dette gøres for både grillstegning og pandestegning.

Benyttes grill, så steg kort på begge sider med direkte varme. Herefter kan indirekte varme benyttes. Steg til saften kommer til overfladen og vend derefter. Stegetiden er omkring 5 minutter i alt. 

Bruger du en pande, så brun kødet på begge sider - maks. 1 minut. Skru derefter ned til middel varme og steg til saften kommer mod overfladen. Ved og steg igen til saften kommer mod overfladen. Det tager omkring 4-6 minutter i alt at stege oksesteaks. 

Det er forskelligt fra person til person, hvor rødt de ønsker kødet. Ønskes rødt kød skal det have en centrumtemperatur på: 52-55°C, medium: 60-65°C og ønskes gennemstegt: 69-71°C