Til tørre øjne hos hunde, katte og heste indeholder Aptus SentrX Eye Drops øjendråber med hyaluronsyre et patenteret biomateriale kaldet Hyasent-S. Den kemisk modificerede hyaluronsyre er sammenkædet i en matrix med høj viskositet, som giver en fugtbindende og smørende virkning.
Efter påføringen fordeler dråberne sig hurtigt som en tynd film over øjets overflade. Filmen bliver liggende og bidrager dermed til en langvarig fugtende effekt.
Flasken skal rystes grundigt før brug. Dråberne indeholder hverken konserveringsmiddel eller antibiotika, og en åbnet flaske skal anvendes inden for én måned.