Et spisebord med tillægsplader er praktisk, når du gerne vil kunne gøre plads til flere omkring bordet. Athens spisebordet er rundt, men kan forlænges med én eller to af de medfølgende tillægsplader. Med én plade bliver bordet 160 cm langt, og med begge plader når det op på 200 cm. Når bordet forlænges, får det en aflang form med afrundede ender.
Bordpladen har en lys, marmoreret overflade i hvide og grålige nuancer, som står flot til de to brede fødder i brunt trælook. Fødderne har lodrette riller, der giver bordet en spændende struktur og lidt ekstra karakter. De er placeret inde under bordpladen, så du slipper for traditionelle bordben langs kanten.
Uden tillægsplader har Athens spisebordet en diameter på 120 cm. Det passer flot sammen med f.eks. polstrede spisebordsstole i beige eller brune nuancer, som fremhæver de varme farver i fødderne.
Bemærk: Mønstrene på både bordplade og tillægsplader vil variere. De vil derfor have hver deres unikke udtryk, og det kan ikke forventes, at mønstrene matcher hinanden.