Aulla LED bordlampen har et minimalistisk design med en cylinderformet fod og en halvrund skærm i grå. Den blanke overflade og de bløde former giver lampen et flot design, mens den kompakte størrelse gør den velegnet til f.eks. et natbord eller en mindre hylde.
Bordlampen har indbygget LED-lys med tre lysniveauer, så du kan justere lysstyrken. Det genopladelige batteri giver op til fire timers lys på en fuld opladning, og lampen betjenes med knappen på foden.
Et USB-C-ladekabel på 1 meter medfølger, men adapter til stikkontakten skal købes separat.