Base 210 håndklædekrogen fra Beslag Design giver dig et enkelt ophæng til håndklæder eller badekåber. Den er fremstillet i rustfrit stål og har et stilrent design, hvor bagpladens bløde kanter og den runde afslutning på krogen er med til at skabe en gennemført helhed. Afslutningen har samtidig en praktisk funktion, da den mindsker risikoen for, at håndklædet glider af krogen.
Krogen hører til Base-serien og passer sammen med seriens øvrige badeværelsestilbehør. På bagsiden sidder selvklæbende 3M-tape, som gør det muligt at montere den uden skruer eller boring.
Monteringen kræver en glat og holdbar overflade, f.eks. fliser eller lakerede og finérbelagte materialer. Krogen bør ikke sættes på ujævne eller ru overflader, hen over fuger eller på materialer, der kan deformeres, herunder vådrumstapet.
Rengør monteringsstedet grundigt, helst med en 3M overfladerengøringsserviet, og fjern beskyttelsesfilmen fra tapen. Tryk krogen fast i 10 sekunder, og vent 24 timer, inden du hænger noget på den. Ved efterfølgende rengøring er en ren, fugtig klud tilstrækkelig.