Uniform grebet fra Beslag Design har et moderne design med en rund grebsstang i egetræ, der går gennem to cylinderformede metalbeslag med runde fødder. Den gennemgående træstang giver grebet et karakteristisk design, hvor egetræets naturlige farve og struktur får lov at træde frem.
Det lyse egetræ og de børstede metalbeslag passer fint sammen og giver grebet et enkelt, moderne design. Den sølvfarvede overflade har en diskret glans, som står flot til træets naturlige farve og struktur. Grebet kan også kombineres med andre sølvfarvede beslag på skabe og skuffer.
I Uniform-serien findes der også matchende T-knopper, så du kan kombinere de to typer beslag på f.eks. køkkenets låger og skuffer.