Clarrods Clamps CL104 langt T-stykke i matsort finish - perfekt til en rå, industriel og moderne butiks- og boligindretning i New Yorker stil.
Det lange T-stykke giver en vinkelret samling mellem rør, og med de to parallelle sætskruer i den lange del af T-stykket, har du mulighed for at samle to vandrette (eller lodrette) rør inden i t-stykket.
Brug denne lange T-rørsamling til opbygning af borde/reoler og tøjstativer/garderobe af rør m.m. for at forbinde det/de øverste vandrette rør til et lodret rør, eller de midterste vandrette rør til et/to lodrette enderør.
De sorte Clarrods Clamps (Clarrods Black) er elektrocoated (KTL) med en ensartet, sort dækning og en meget høj korrosionsbeskyttelse.
Clarrods rørfittings leveres med rustfrie gevindskrue(r) og er super enkle at bygge med. Saml rør med Clarrods Clamps i lige præcis den længde, du har brug for - uden at svejse eller skære gevind. Placer og fastspænd blot fittingen på rør(ene) med en simpel unbrakonøgle eller en momentnøgle.
Du kan adskille og genbruge rør og fittings lige så nemt, og du får dermed en høj grad af fleksibilitet og flere anvendelsesmuligheder end med traditionelle VVS-fittings og vandrør med gevind.