Clarrods Clamps CL131T gennemgående vægflange i matsort finish - perfekt til en rå, industriel og moderne butiks- og boligindretning i New Yorker stil. Vægflangen har en rund fod og fire forsænkede huller til fastgørelse.
Bemærk: Flangen er gennemgående - uden indvendig kant - og er derfor velegnet til konstruktioner, hvor røret skal løbe igennem. F.eks. til opbygning af reoler med hylder med gennemgående rør.
Brug alternativt bundflangen, rørfitting CL132-B, hvis du har brug for en kraftigere støtte til f.eks. lagerreoler og pull-up barer eller som forankring af rækværker og trappegelændere.
De sorte Clarrods Clamps (Clarrods Black) er elektrocoated (KTL) med en ensartet, sort dækning og en meget høj korrosionsbeskyttelse.
Clarrods rørfittings leveres med rustfrie gevindskrue(r) og er super enkle at bygge med. Saml rør med Clarrods Clamps i lige præcis den længde, du har brug for - uden at svejse eller skære gevind. Placer og fastspænd blot fittingen på rør(ene) med en simpel unbrakonøgle eller en momentnøgle.
Du kan adskille og genbruge rør og fittings lige så nemt, og du får dermed en høj grad af fleksibilitet og flere anvendelsesmuligheder end med traditionelle VVS-fittings og vandrør med gevind.