Dette CMT slidsfræsersæt er udviklet til opgaver, hvor bredden på noten eller slidsen skal kunne tilpasses. Ved hjælp af de medfølgende slidsfræsere og afstandsringe kan sættet konfigureres til bredder fra 3,2 mm til 18 mm.
Sættet indeholder fire hårdmetalslidsfræsere i størrelserne 3,2 mm, 4 mm, 4,8 mm og 6,4 mm. Derudover medfølger holder, kugleleje og et udvalg af afstandsringe, som gør det muligt at opbygge den ønskede kombination.
Slidsfræsersættet er blandt andet velegnet til kiksesamlinger samt not- og fjedersamlinger, hvor forskellige materialetykkelser kan kræve forskellige notbredder.
Bemærk: Ved montering er det vigtigt, at der altid anvendes afstandsringe mellem fræserne. Der skal også være en afstandsring mellem fræser og kugleleje. HW-platterne må aldrig røre hinanden og skal placeres som vist på billede 3. Der må kun anvendes de dele, der følger med sættet, og alle slidsfræsere skal monteres i korrekt rotationsretning. Spændemøtrikken skal rotere med uret.
4 stk. HW slidsfræsere (3,2 mm, 4 mm, 4,8 mm, og 6,4 mm)
1 stk. holder til slidsfræsere (12,0 mm eller 12,7 mm skaft)
1 stk. kugleleje (22 mm) til 12,7 mm skæredybde
17 stk. afstandsringe (8 x 0,1 mm, 4 x 0,5 mm, 3 x 1 mm, 2 x 4 mm)