Budget PU Skum 590 er en 1-komponent polyurethanskum klar til brug. Anvendes ved montering af døre og vinduer, isolering og lyddæmpning, udfyldning af mindre huller og hulrum.
Budget PU Skum 590 binder og isolerer fortræffeligt. Hæfter på de fleste byggematerialer (dog ikke polyethylen, teflon, silicone og lign. limafvisende flader).
Vær opmærksom på at PU-skum ikke tåler sollys (UV-lys), og derfor altid skal dækkes / overmales.
Brugsanvisning
Forberedelse: Fladerne skal være fri for olie, fedt, snavs og lignende. Sørg altid for at fugte fladerne inden brug af skummet, da det kun hærder ved tilstedeværelse af fugt.
Påføring: Brug handsker og beskyttelsesbriller. Fjern hætten og montér ventilgrebet med det påmonterede plastrør. Dåsen skal altid anvendes med ventilgrebet nedad. Ryst dåsen 20 gange før brug. Fugen eller reparationsstedet fyldes ca. 30 %, da skummet ekspanderer kraftigt umiddelbart efter påføringen. Anvendes hele indholdet ikke på en gang, kan plastrøret blive siddende for en kortere periode. Ved næste anvendelse klippes nogle centimeter af røret. Skal dåsen gemmes i længere tid, må plastrøret demonteres og ventilen rengøres med PU Rensevæske 599. Vi kan dog ikke garantere, at flasken kan anvendes senere; hvis der trænger luft ind, hærder skummet i ventilen.
Anvendelsestemperatur: 5 °C til 30 °C. Ideel temperatur er 20 °C.
Rækkeevne: En dåse på 500 ml giver op til 25 ltr frit ekspanderet skum under optimale forhold (FEICA TM 1003) eller svarende til ca. 25 m fuge (20 x 30 mm).
Det opnåede udbytte vil i praksis varierer alt efter produktets alder, temperaturer (materialer, omgivelser og skum), fugt (overflader og omgivelser) samt dimensionering. Det bedste resultat opnås ved 20 °C og min. 50% RH samtidig med tilføjelse af fugt fra fx en vandforstøverflaske undervejs og direkte på materialerne.
Hærdning: Skummet er klæbefri efter ca. 10 minutter, og skærbar efter ca. 20 minutter, ved 20 °C og 60 % relativ luftfugtighed.
Efterbehandling: PU-skum skal beskyttes mod sollys. Budget PU Skum 590 kan efter hærdning spartles, tapetseres og overmales med alle malinger og lakker.
Rengøring: Uhærdet skum fjernes med Pro Wipes 916 eller acetone på en klud. Hærdet skum kan kun fjernes mekanisk.