En TV-bænk skal selvfølgelig have plads til fjernsynet, men det er også rart at kunne gemme de ting væk, der ellers hurtigt samler sig omkring det. Darwin TV-bænken har lukkede rum til elektronik, kabler, fjernbetjeninger og andre småting, så du kan holde lidt mere orden i stuen.
Bænken er fremstillet med en ramme i massiv eg og låge- og skuffefronter med egefiner. Den lyse træfarve fremhæver egetræets struktur, og de afrundede kanter og lave ben giver møblet et enkelt, blødt design. Farven passer fint sammen med neutrale nuancer og naturlige materialer.
Med en bredde på 180 cm er der god plads til fjernsynet og eventuelt en lampe eller lidt pynt ved siden af.