Einhell GE-CT 18/28 Li TC-Solo akku græstrimmeren er en alsidig løsning til dig, der vil klare kantklipning, små arealer og snævre hjørner i haven – uden bøvl med ledninger.
Med en lav vægt og nem manøvrering er det en oplagt trimmer til præcisionsarbejde i både mindre og større haver. Den er en del af Power X-Change-familien, hvilket betyder, at du kan bruge samme batteri som til resten af dit Einhell-værktøj.
Det teleskopiske skaft kan justeres i højden, så du kan arbejde i en god, ergonomisk stilling. Ekstragrebet og håndtaget er udstyret med soft-grip, så maskinen ligger godt i hånden. Motorhovedet kan drejes 180° og vippes i tre positioner – perfekt til lodrette flader og kanter. Plantebeskytteren hjælper med at skåne blomster og buske under arbejdet.
Med det smarte kliksystem kan trimmeren hurtigt sættes i den medfølgende trimmervogn og bruges som en lille city-plæneklipper – helt uden værktøj. Hjulene gør det nemt at styre, og klippehøjden kan justeres i to trin mellem 35 og 55 mm. Trimmeren bruger en enkel tråd, og spolen har automatisk fremføring, så du slipper for manuel justering undervejs.
Græstrimmeren leveres med trimmervogn og trådspole (5 meter).
Bemærk: Batteri og oplader sælges separat.
Klippebredde: 28 cm
Spolehastighed: 8.000 o/min
Snordiameter: 1,6 mm
Snorlængde: 5 meter
Trimmervogn: 2-trins højdejustering (35–55 mm)
Klippefunktion: Enkelt snor