TE-MS 18/8 Li-Solo akku geringssav er et godt valg, når du gerne vil arbejde fleksibelt uden ledninger - både i værkstedet og på farten.
Den drives af ét 18V batteri fra Einhells Power X-Change-serie og passer derfor perfekt ind i systemet, hvis du allerede har andre maskiner i serien. Har du flere batterier, kan du nemt skifte imellem dem og fortsætte arbejdet uden afbrydelser.
Savklingen på 216 mm har 40 tænder og skærer let igennem forskellige materialer med en hastighed på op til 3.000 omdrejninger i minuttet. Den klarer snit op til 120 mm i bredden og 60 mm i dybden, hvilket gør den velegnet til både lister, brædder og mindre plader.
Drejebordet har faste stop ved de mest almindelige vinkler, og vinklen kan indstilles op til 47° til både venstre og højre - mens selve savhovedet kan vippes 45° mod venstre for præcise geringssnit.
Der er emnestøtter i begge sider, så lange emner ligger stabilt, og du kan nemt fastspænde dem med den medfølgende spændeanordning.
Saven er også udstyret med spånopsamling og mulighed for tilslutning af støvsuger via en Ø36 mm udsugningsstuds, så arbejdsområdet holdes rent. Klingeskift foregår nemt via spindellåsen, der er let at komme til.
Bemærk: Maskinen leveres uden batteri og oplader, som kan købes separat.
Ubelastet hastighed: 3.000 omdr./min
Savklinge: 216 mm x 30 mm (40 tænder)
Vinkelområde: 47° venstre/højre
Smigskæring: op til 45° venstre
Skærekapacitet 90°/90°: 120 x 60 mm
Skærekapacitet 45°/90°: 120 x 45 mm
Skærekapacitet 90°/45°: 80 x 60 mm
Skærekapacitet 45°/45°: 80 x 45 mm