Gør gulvvasken med din eufy E25, S1 eller S1 Pro robotstøvsuger endnu mere enkel med denne originale gulvrengøring fra eufy. Den 600 ml store beholder indeholder færdigblandet rengøringsmiddel og kan sættes direkte i dockingstationen uden først at skulle blandes eller doseres.
Gulvrengøringen er beregnet til hårde overflader og kan blandt andet bruges på klinker, mosaik, marmor, terrazzo, laminat, malede trægulve og plastgulve.
Under gulvvasken hjælper rengøringsmidlet med at opløse snavs og forskellige typer pletter. Det gælder bl.a. spild fra kaffe, sodavand, mælk og ketchup samt pletter fra vandfarve. Rengøringsmidlet bruges automatisk som en del af robotstøvsugerens gulvvask, når beholderen er monteret i dockingstationen.
En beholder indeholder 600 ml, og den færdigblandede væske gør det nemt at fylde op uden selv at skulle ramme det rette blandingsforhold. Hvor længe den holder, afhænger naturligvis af brugen, men den forventede brugstid er på cirka 4-7 måneder pr. beholder.