Fibo vådrumspaneler er en nem og moderne løsning til dig, der vil undgå fliser og fugemasse - men stadig have et flot og 100 % vandtæt resultat.
Vådrumspanelerne kan monteres direkte (ved brug af lister, der købes separat) på vægrammer eller eksisterende vægge, og det smarte Aqualock-system klikker dem tæt og sikkert sammen. Resultatet er en slidstærk overflade, der er nem at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse i hverdagen.
Stone-serien trækker på inspiration fra klassiske stenmaterialer og har et naturligt udtryk, der passer perfekt ind i moderne boligindretning. Her får du et look, der trækker naturen med ind i rummet - og samtidig skaber en rolig og afbalanceret stemning, uanset om du går efter noget moderne, rustikt eller nordisk.
Grey Slate Extra Matt vådrumspanelet har et fliselook med 60 x 60 cm felter og en skifergrå overflade med ekstra mat finish. Den afdæmpede farvetone og der store flisemønster skaber et roligt helhedsindtryk og gør det nemt at style badeværelset med både lyse og mørke elementer - alt efter hvilken retning du går i.
Vådrumspanelerne består af PEFC-certificeret krydsfiner, der er belagt med højtrykslaminat på forsiden. Det fungerer både som en dekorativ overflade og som en effektiv vådrumsmembran. Panelerne er godkendt til brug i vådrum og lever op til alle gældende krav for tæthed og sikkerhed - derfor bruges Fibo vådrumspanelerne i både nybyggeri og renoveringsprojekter over hele landet.
OBS: Der kan forekomme mindre farveforskelle mellem billeder og det faktiske produkt. Lister til montering medfølger ikke og skal købes separat, da valg af lister afhænger af, hvilken løsning du ønsker.
Naturtro, steninspireret overflade
Hurtig og enkel montering med Aqualock-kliksystem
PEFC-certificeret krydsfiner med højtrykslaminat
100 % vandtæt overflade, godkendt til vådrum
Lav vedligeholdelse og nem rengøring