UNIKA25 Akustikpaneler er skabt til at håndtere lydudfordringer i rum, hvor aktivitet og energi ofte fører til høj støj, som når børnene synger i badekarret eller i travle køkkenomgivelser.
Fremstillet af en kerne af omviklet MDF med et lag af polyester og laminat, tilbyder disse paneler ikke kun effektiv lydabsorbering men også en høj grad af rengøringsvenlighed. Den modstandsdygtige overflade suger ikke fugt til sig, hvilket gør panelet ideelt til brug i områder udsat for fugt, dog uden direkte vandkontakt.
Montage
Panelet er let at installere takket være dens brugervenlige design og kan fastgøres på forskellige underlag med passende monteringsudstyr. De kan monteres på både væg eller loft, vandret eller lodret, så du kan få det lige som du ønsker. Panelet kan sættes fast både med skruer og lim.
Skruer: Hvis du ønsker at skrue dine akustikpaneler fast, skal du bruge 15-18 sorte skruer pr. panel. Ved forskalling skal afstanden være 60 mm. Skruerne skruer du i den sorte polyester bagplade. På den måde ser du dem ikke, da de sorte skruer bliver skjult op mod den sorte polyester. Husk hele tiden at være opmærksom på, at panelerne er i vatter eller lod.
Lim: Hvis du gerne vil undgå skruer, har du også mulighed for at lime akustikpanelerne op med FibroTechs montagelim. I det tilfælde skal pladerne punktlimes på bagsiden. Det vil sige, at du sætter flere små mængder af lim rundt på polyester-bagsiden. Limen griber med god styrke med det samme og bliver stærkere, efterhånden som den hærder op. Du kan bruge montagelimen på overflader såsom gipsvægge, gipslofter, murstensvægge, pudsede vægge m.m. Sørg for, at overfladen altid er tør og ren, inden du limer. Husk også her at sikre dig, at panelerne er i vatter eller lod.