Garapa terrassebrædder ligger i den lyse ende af hårdttræsskalaen. De gyldne og gulbrune nuancer giver en terrasse, der fremstår mere let i udtrykket, især sammenlignet med de mørkere træsorter.
Overfladen er jævn, og brædderne er næsten uden knaster. Det gør, at terrassen får et mere samlet udtryk, hvor variationerne er til stede uden at fylde for meget.
Garapa er stadig hårdttræ, og det mærkes i holdbarheden. Træets naturlige olier er med til at holde råd og svamp væk, og det giver terrassebrædder, der kan holde i mange år. Samtidig arbejder træet lidt mere end de tungeste typer, hvilket er værd at tage højde for.
Farven ændrer sig med tiden. Uden behandling vil overfladen blive grå, mens olie fremhæver de varme nuancer og giver en dybere tone. Vil du holde fast i det lyse udtryk, er det en god idé at give brædderne olie løbende.
I starten kan der dukke mørke ‘nister’ op i træet. De vil typisk blive vasket ud over tid, så overfladen fremstår mere ensartet.
Som ved alle terrassebrædder i træ vil der være variationer. Mindre revner, vindridser og ormehuller kan forekomme, og modvækst kan opstå, men kan som regel slibes væk.
Terrassebrædder med lyst og ensartet udtryk
Næsten knastfri overflade
Slidstærkt hårdttræ
Naturlig modstand mod råd og svamp
Glat profil
FSC-certificeret træ
Forbrug pr. m²: Ca. 6,58 lbm