Med geo-FENNEL FS 30-XL får du et robust elevatorstativ til opmålings- og nivelleringsarbejde, hvor instrumentet skal placeres højt. Stativet kan indstilles fra 166 til 380 cm, har 5/8" gevind og en bæreevne på op til 20 kg.
FS 30-XL har stativben i glasfiber og en midtersøjle i aluminium, som kan justeres over et område på 104 cm. Benene har både hurtigspænder og skruespænder samt afstivere mellem stativbenene, der bidrager til bedre stabilitet. Stativet har også en integreret rund libelle, som hjælper med at stille det op lige.
Sammenklappet måler stativet 179 cm i længden, så det er nemmere at transportere og opbevare mellem opgaverne.