Med geo-FENNEL lægtebeslag kan du montere en rotationslaser, et nivelleringsinstrument eller en teodolit direkte på en lægte. Beslaget er særligt velegnet til afsætning ved støbning af fundamenter til større bygninger, hvor præcise markeringer over lange afstande er vigtige.
En traditionel murersnor kan blive slap, når den strækkes over 15 meter. Med en rotationslaser kan du derimod foretage præcise markeringer på afstande op til 100 meter, afhængigt af laseren. Har rotationslaseren digital faldindstilling, kan laserstrålen desuden rettes ind efter flere fikspunkter.
Måleinstrumentet skal have 3/8" forskruning for at kunne monteres på beslaget.