En tæppeløber kan give gangen eller entréen lidt ekstra liv, uden at det kræver de store ændringer i indretningen. Havana løberen har en fin farvesammensætning af råhvid, beige og støvet blå, der tilfører et diskret farvespil til gulvet. De afdæmpede nuancer passer godt sammen med både lyse træmøbler, naturfarver og mørkere detaljer.
Løberen måler 200 x 80 cm og er fremstillet i 100 % polyester med en overflade af chenille, som giver tæppet en blød og behagelig tekstur. Det aflange format passer fint i gangen eller entréen, men tæppet kan også placeres langs sengen, hvor det giver gulvet et hyggeligt og indbydende præg.