Du har ingen varer i din indkøbskurv.
Med et husnummer og/eller -bogstav kan du nemt vælge det udtryk og stil du går efter til din bolig – og så hjælper det selvfølgelig gæster og udbringere til at finde den rigtige adresse. Find husnumre og -bogstaver lige her hos Netbyggemarked.dk
Husnumre er en særdeles praktisk ting at have på sit hus. Det kan vi alle blive enige om, så hvad bør du egentlig overveje, når du skal have et husnummer? Hvorfor er det vigtig at have en korrekt nummerering på din bolig?
Der er mange grunde til at sørge for et synligt husnummer. I dagligdagen er det mest af alt bare besværligt, både for gæster, postbud og andre udbringere. Men, skulle du en dag være så uheldig at ulykken er ude, kan det koste kostbare minutter hvis udrykningsfolkene kommer til at køre forbi eller må tage en omvej for at nå frem til dig. Dérfor er det især vigtigt at skiltningen er tydelig ude fra den adgangsgivende vej.
Virksomheder, kolonihaveområder, børnehaver og andre institutioner skal naturligvis også have en tydelig skiltning. Det skal være nemt for kunder, leverandører, serviceteknikere, postbude osv. nemt skal kunne finde adressen ved hjælp af de synlige skilte og et navigationssystem.
Der er naturligvis et par ting du skal være opmærksom på når du skal opsætte et husnummer.
Synligheden er den største faktor, der går igen igennem det hele. Husnummeret skal være synligt fra den adgangsgivende vej og må altså ikke kunne forveksles med andre betegnelser eller adresser.
Er der mere end en adresse på samme hus, f.eks. ved et hus opdelt i flere lejemål, skal husnummerskilte placeres ved hver indgangsdør, så det ikke er til at tage fejl af.
Kan man ikke fra den adgangsgivende vej se husene med numrene på, skal der opsættes et henvisningsskilt ved vejen, så man kan se, hvilke husnumre, der er adgang til.
Som nævnt skal husnummeret være synligt fra vejen, men også under andre forhold. Tommelfingerreglerne er at skiltet
- Skal være synligt for en bilist
- Ikke må være skjult af træer, buske eller sne
- Ikke må sidde på den del af havelågen, der åbner.
- Er mindst 8,5 cm høje for bedste synlighed
Et godt spørgsmål du kan stille sig selv, når du skal opsætte et nummer, er ”Ville jeg hurtigt kunne finde vej til min adresse, hvis jeg ikke kendte området i forvejen?”
Er der noget du er i tvivl om i forhold til husnumre og -bogstaver eller noget helt tredje, er du altid meget velkommen til at tage fat i vores kundeservice, der altid er klar til at hjælpe dig.