Denne grensaks fra Home It® er et effektivt værktøj til både små og større beskæringsopgaver i haven. Med en længde på 60 cm og kraftige SK5-karbonstålblade kan den uden problemer klippe grene med en tykkelse på op til 45 mm. Den er udstyret med sideskær, som gør den særlig velegnet til præcis beskæring af friske grene, og konstruktionen i aluminium holder vægten nede uden at gå på kompromis med styrken. Grebene er lavet i en kombination af PP og TPR, hvilket giver et fast og komfortabelt greb, også ved længere tids brug. Saksen leveres på bagkort med hård blisteremballage og en praktisk "prøv mig"-funktion, så man kan mærke kvaliteten allerede før brug. Den egner sig godt til almindelig havepleje, beskæring af buske og formklipning af træer.