Ideal Standard Gusto køkkenarmatur er lavet til at fungere i hverdagen, uden at gå på kompromis med udseendet. Armaturet har en høj L-tud samt en fleksibel udtrækstud, der gør det ekstra nemt at skylle grøntsager, fylde store gryder eller rengøre vasken.
Armaturet er udviklet med FirmaFlow+ kartouche, som holder til langt mere end standarden kræver, og giver en stabil regulering af både vand og temperatur. EasyFix+ systemet gør det nemt at montere armaturet selv uden specialværktøj - og det tager markant kortere tid end med traditionelle løsninger.
Designet er udviklet i samarbejde med italienske PS+A, og hele serien er produceret i Europa. Det giver et armatur, der både har et gennemtænkt udtryk og en kvalitet, der kan holde til daglig brug i mange år.
Farven i silver storm giver armaturet et moderne udtryk. Den fungerer godt i køkkener med stålapparater eller neutrale farver, hvor du ønsker et mere afdæmpet, men stadig nutidigt udtryk.