JUMBO Giant Hyperlite skydestigen er en professionel stige i håndværkerkvalitet. Denne smarte skydestige er fremstillet i stærkt glasfiberkompositmateriale, der giver den en lavere vægt end traditionelle stiger i aluminium og træ. Du slipper dermed for tunge løft, når du skal flytte stigen.
Skydestigen er udstyret med praktiske støtteben, som du kan justere individuelt i højden, så stigen står stabilt på selv ujævne overflader. Støttebenenes kraftige vippefødder kan samtidigt indstilles i to positioner, alt efter underlaget.
Et lydsignal på stigens nederste trin forbygger skader på ryg, knæ og ankler ved at gøre dig opmærksom på, når du er trådt ned på det sidste trin.
Vangen og det nederste trin er udstyret med vaterpas, der gør det nemt at placere stigen i den korrekte opstillingsvinkel i forhold til væggen. En selvlukkende kliklås låser trinene, hvilket gør udskydning hurtigere og nemmere.