KALK Rødvig kalkmælk i spand - 20 liter

Rødvig Kalkmælk fremstilles ved at blande vellagret, vådlæsket Rødvig Kulekalk med kalkvand i forholdet ca. 1 del kalkdej til 5 dele kalkvand. Resultatet er en stærkt fortyndet, hvidtekalk-lignende opløsning, som er velegnet til både indendørs og udendørs brug – fx på pudsede facader, vægge og lofter.

Kalkmælk er særligt velegnet til facader, hvor der ønskes en diffusionsåben overflade, som tillader fugt at passere og fordampe. Den fungerer bedst på kalkmørtelbunde og Rødvig Juramørtel, der krystalliserer og dermed giver kalken optimal vedhæftning. Cementholdige overflader frarådes, da de er for tætte og glatte.

Forarbejde og forbehandling

Inden selve kalkningen anbefales det at forbehandle med kalkvand. Kalkvand påføres ved strygning eller sprøjtning på den fugtige mur, hvor det virker som naturlig binder og sikrer, at kalkmælk kan påføres vådt i vådt. På ny puds bør pudsoverfladen være karbonatiseret – det tager som regel 3-4 uger og viser sig ved, at overfladen er tørret op og fremstår helt hvid.

Ved kalkning på gammel puds fjernes løstsiddende kalk og støv med kost og skraber, og eventuelle reparationer udføres med kalkbaseret mørtel. Forvanding af overfladen er altid nødvendig og udføres med vandslange med sprededyse, indtil overfladen spejler og derefter bliver mat.

Udførelse

Kalkmælk påføres med en god kalkkost – gerne en lidt slidt hårkost – og arbejdes ind med rundstrøg. Mens kalken stadig er våd, afsluttes med lange, vandrette strøg. Rør konstant i spanden under arbejdet for at sikre ensartet konsistens og undgå, at bunden i spanden bliver for stærk.

Der kalkes typisk 2-3 gange, med 1-3 dages tørretid mellem lagene. Når dækkende effekt er opnået, afsluttes behandlingen med en påføring af klart kalkvand. Ved store flader bør der arbejdes i sektioner uden synlige overgange – fx mellem nedløbsrør og gesimser.

Hvornår må der kalkes?

Kalkning bør kun foretages ved temperaturer over +5 °C og aldrig i direkte sol eller ved udsigt til nattefrost. Det bedste tidspunkt er i fugtige forårs- eller efterårsmåneder, hvor den relative luftfugtighed ligger mellem 65 og 75 %.

Facadetyper – hvor egner kalkning sig bedst?

• Optimalt egnet: Kalkmørtel murværk, især ældre bygninger opført før 1960 med diffusionsåbne overflader.

• Muligt med forberedelse: Cementmørtel murværk, hvis det forbehandles med fx Rødvig Sandkalk.

• Frarådes: Mure behandlet med facademaling, silikatmaling eller betonoverflader, som er for tætte og ikke giver god vedhæftning.

Holdbarhed

Ved korrekt udførelse holder kalkmælk typisk 5-10 år, afhængigt af murens beliggenhed og påvirkning fra vind og vejr.