En lang trykluftsslange er en fordel på større arbejdspladser, men kun hvis den samtidig er nem at håndtere. KGK manuel slangetromle gør det enkelt at rulle slangen ud efter behov og samle den igen, når arbejdet er færdigt. Det giver en mere overskuelig arbejdsplads og reducerer risikoen for, at slangen beskadiges under brug.
Tromlen er udstyret med et 360° drejeligt gulvbeslag, som gør det muligt at arbejde fra flere retninger uden at belaste slangen unødigt. Den åbne konstruktion og den slagfaste tromle er udviklet til professionel brug, hvor udstyret skal kunne holde til daglig håndtering.
Den medfølgende 30 meter lange PU-armerede trykluftsslange kombinerer høj fleksibilitet med god slidstyrke og leveres færdigmonteret med kobling og nippel. Dermed er slangetromlen klar til installation og kan hurtigt tages i brug. Den store rækkevidde gør den særligt anvendelig til blandt andet tømrerarbejde og andre opgaver, hvor kompressoren ikke kan placeres tæt på arbejdsstedet.