Fjernvarmebeholderen model 200 er specielt beregnet til installationer, hvor der er et større forbrug. Det kan være i 2-3 familiehuse, boliger med flere lejligheder, industri, restauranter, hoteller, baderum i sportshaller, campingpladser, frisørsaloner, hospitaler m.m.
Fjernvarmebeholderen model 200 er beklædt indvendigt med METRO THERMs egen specialemalje, som beskytter mod korrosion og bakterier, samt udstyret med målbare og udskiftelige magnesiumanoder. Den er isoleret med højeffektivt PUR-skum, som minimerer varmetab. Spiralen isættes inden beholderen emaljeres, så der er ingen ubehandlede samlinger.