Med Tactical støvlerne fra Mil-Tec får du et par varme støvler, der er nemme at få af og på uden at give afkald på en klassisk snørelukning. De har 9-hullers hurtigsnøring til justering af pasformen og en YKK-lynlås i siden, så snøringen ikke behøver at blive løsnet helt, hver gang støvlerne skal af.
Det høje skaft er polstret omkring anklen, og overdelen består af polyester med detaljer i koskind. Ved hælen er støvlerne desuden forstærket, og foran har de en tåkap.
Indvendigt har støvlerne polyesterfor med Thinsulate™-isolering, som er med til at holde på varmen omkring fødderne. Den udtagelige EVA-indersål bidrager med yderligere isolering mod underlaget og hjælper samtidig med at holde fødderne tørre og varme. Under støvlerne sidder en ydersål i gummi.
OBS: Mil-Tec Tactical støvlerne er ikke certificeret som arbejds- eller sikkerhedsfodtøj.