Milo loungesættet er et fint valg, hvis du gerne vil have en behagelig lænestol, hvor du også kan smække benene op. Sættet består af en loungestol og en matchende puf, som begge er betrukket med råhvidt stof. Stolen har et polstret sæde og ryglæn, og den lave, diskrete fod giver den et enkelt design.
Den tilhørende puf kan placeres foran stolen, når du vil læne dig tilbage og slappe af, men kan også stå for sig selv som en ekstra siddeplads. Med det lyse stof og det enkle design er Milo loungesættet nemt at kombinere med både træmøbler, neutrale farver og mere farverige detaljer i indretningen.