Med Osaka spisebordet får du et stort spisebord i sort egefiner med en aflang bordplade og afrundede ender. Træets åretegninger er synlige i den mørke overflade, og de to brede fødder med lodrette lameller giver bordet et karakteristisk design.
Når der kommer gæster, kan du nemt gøre plads til flere omkring bordet. Osaka spisebordet måler 200 cm uden tillægsplader, men kan forlænges til 250 cm med én plade eller 300 cm med to plader. De to tillægsplader medfølger, så du har mulighed for at tilpasse bordets længde efter behov.
Du kan f.eks. sætte spisebordet sammen med beige eller cremefarvede spisebordsstole for at skabe kontrast eller vælge sorte stole for en mere ensartet indretning.