Pagani spejlet har en blød, asymmetrisk form, der skiller sig ud fra de klassiske runde og firkantede spejle. Den aflange spejlflade har ingen synlig ramme, hvilket giver det et enkelt design, hvor den organiske form får lov til at træde frem.
Et stort spejl kan gøre meget for både lyset og fornemmelsen af plads i et rum. Hæng f.eks. Pagani spejlet i stuen, hvor det kan reflektere dagslyset, eller brug det som helkropsspejl i entréen eller soveværelset.
Du kan vælge at hænge spejlet vandret eller lodret, alt efter hvad der passer bedst til indretningen. De bløde kurver giver en fin kontrast til lige linjer og passer godt sammen med både naturlige materialer, afdæmpede nuancer og mere farverige møbler.