PowerLux LED æglyser bruges til at gennemlyse æg, både for at vurdere om de er egnede til udrugning og for at følge udviklingen undervejs. LED-lyset giver et klart og koncentreret lys, som gør det muligt at se ind i både lyse og mørke æg samt æg med tykkere skal.
Æglyseren leveres med to udskiftelige endestykker, så den kan bruges til både mindre og større æg. Det gør den velegnet til forskellige ægtyper og størrelser.
Æglyseren kan anvendes både med batteri og via strøm. Den medfølgende batteriholder gør det muligt at bruge æglyseren uden fast strømtilslutning, mens adapteren til 230V giver mulighed for kontinuerlig brug. Batteridrift kræver 3 AA-batterier (medfølger ikke).