Qlima D 210 er en effektiv løsning til at forbedre indeklimaet i dit hjem. Den reducerer risikoen for fugtskader og skimmelsvamp, hvilket er særligt gavnligt for personer med astma og allergier.
Affugteren er udstyret med en indbygget fugtmåler (hygrostat), der kontinuerligt overvåger luftfugtigheden. Når luftfugtigheden overstiger 60%, starter affugteren automatisk og slukker igen, når fugtigheden falder til 60%. Denne automatiske funktion sikrer, at affugteren kun bruger den nødvendige mængde energi.
Når affugteren er aktiv, trækker den luften ind gennem et filter, der også har en luftrensende effekt. Den overskydende fugt i luften kondenseres til vand og opsamles i en 2 liters vandbeholder. Når beholderen er fuld, stopper affugteren automatisk, indtil du tømmer den.
Den tørre, varme luft, som affugteren udleder, er også ideel til skånsom tørring af vasketøj. For at opnå den bedste effektivitet bør vinduer og døre holdes lukkede, mens affugteren er i drift.
Se flere tekniske informationer i databladet under Vejledning.