RYOM foderautomat med værn er udviklet til fodring af småfugle med nødder og solsikkefrø. Det ydre gitter er udformet, så mindre fugle nemt kan komme til foderet, mens større fugle holdes på afstand.
I bunden opsamler en bundplade foder, der ellers ville falde ned, og taget hjælper med at beskytte indholdet mod regn og fugt. Drænhuller i bunden sørger samtidig for, at vand kan løbe fra.
Foderautomaten er udført i sort pulverlakeret stål og leveres med wirelukning, som gør den nem at hænge op og let at åbne, når der skal fyldes nyt foder på.