Samsung RB38C607AS9/EF kombinerer en stor kapacitet med smarte funktioner, der gør hverdagen nemmere. Med teknologier som Twin Cooling Plus, Cool Select+ og AI Energy Mode får du optimal opbevaring af dine madvarer.
Køleskabet har en rummelig volumen på 273 liter og fryseren en volumen på 114 liter - perfekt til familier, der gerne vil have plads til det hele og lidt ekstra.
Smart energistyring med app
Kølefryseskabet er udstyret med AI Energy Mode, der automatisk justerer kølingen for at holde energiforbruget nede. Du kan følge forbruget i realtid med SmartThings Energy, få beskeder om vedligeholdelse og sammenligne dit forbrug med tidligere måneder. Det giver dig bedre kontrol og mulighed for at spare strøm - helt op til 15 %.
Maden holder sig frisk længere
Twin Cooling Plus sørger for, at køleskab og fryser holdes adskilt med hver deres luftcirkulation og temperaturstyring. Det giver optimale forhold for madvarerne og forhindrer, at smag og fugt blander sig mellem skuffer og hylder. No Frost-funktionen modvirker rimdannelse og gør, at du slipper for besværlig afrimning.
Fleksibel opbevaring med præcis temperatur
Cool Select+ zonen giver dig mulighed for at skifte temperatur efter behov. Du kan vælge mellem fire forskellige indstillinger: Cool (2 °C), Chill (-1 °C), Soft Freeze (-5 °C) og Freeze (-15 til -23 °C), så du kan bruge zonen som køl eller frys alt efter, hvad du opbevarer.
Skuffer til kød, fisk og grønt
Med Optimal Fresh+ og Humidity Fresh+ får du to smarte skuffer, der gør det lettere at organisere maden. Den ene skuffe kan opdeles i to zoner med forskellig temperatur - ideelt til både fisk og grønt. I den anden skuffe kan du selv justere luftfugtigheden, så frugt og grøntsager bevarer deres friskhed og sprødhed.
Hurtig nedkøling når du har handlet
Med funktionerne Power Cool og Power Freeze kan du hurtigt sænke temperaturen, når du lægger større mængder madvarer i skabet. Det er især praktisk efter indkøb, hvor f.eks. frosne varer skal køles hurtigt ned.
Bedre plads uden at fylde mere
Takket være SpaceMax-teknologien får du ekstra indvendig volumen, uden at skabet bliver større udvendigt. Isoleringen er optimeret, så væggene kan være tyndere, og du får bedre plads til både hverdagens madvarer og de store flasker i døren.
Praktiske og gennemtænkte detaljer
Big Door Bin gør det nemt at opbevare flasker op til 2 liter direkte i døren. Flushed Door-design betyder, at dørene kan åbnes helt op - selv når skabet står op ad en væg. Clean Back beskytter komponenterne på bagsiden og gør det lettere at holde kølefryseskabet rent.
Effektiv og støjsvag drift
Digital inverter-kompressoren tilpasser automatisk hastigheden til dit kølebehov. Det giver en jævn temperatur, lavt energiforbrug og mindre støj - og sikrer en mere stabil drift i det lange løb.