ScanTherm UNI 2 er en gennemstrømningsvandvarmer udviklet til boliger, hvor der er behov for høj komfort og konstant adgang til varmt brugsvand. Enheden opvarmer kun vandet ved tapning, hvilket sikrer både lavt energiforbrug og høj hygiejne - uden behov for varmtvandsbeholder eller forvarmning.
Med tre effekttrin på 18, 21 og 24 kW kan UNI 2 tilpasses forskellige installationer og behov. Ved maksimal belastning leverer den op til 8,7 liter varmt vand i minuttet, hvilket gør den oplagt til husstande med flere badeværelser eller hvor der er behov for høj samtidighed.
UNI 2 er et hygiejnisk valg, da vandet ikke lagres og derfor ikke udgør grobund for bakterier som legionella - særligt vigtigt i boliger med uregelmæssigt vandforbrug. Enheden er desuden kompakt og let, hvilket gør den nem at installere i både nybyggeri og ved renovering.