Når regnen ikke skal sætte en stopper for gåturen, hjælper Siccaro RainForce regnfrakken med at holde hunden tør og varm. Det vandtætte yderlag beskytter mod regnen, mens det bløde lag af bambusfleece på indersiden giver ekstra varme i køligt vejr.
Bambusfleecen indeholder bambuskulfibre, som reflekterer hundens egen kropsvarme tilbage og hjælper med at stimulere blodcirkulationen. RainForce giver dermed både beskyttelse mod regnen og et varmt lag omkring kroppen, når vejret er vådt og køligt.
Regnfrakken spændes og justeres på ryggen, mens elastikker omkring bagbenene hjælper med at holde den på plads under gåturen.
Størrelse 45-70 har desuden refleks ved skulder og nakke, som øger hundens synlighed, når gåturen foregår i mørke eller dårlige lysforhold.
Sådan bruger du regnfrakken
Før hundens hoved gennem halsåbningen, og træk T-stykket mellem forbenene. Før enderne op på ryggen, hvor regnfrakken spændes og justeres. Sæt til sidst elastikken omkring hvert bagben.
Vask og vedligeholdelse
Hæng regnfrakken til tørre efter brug. Den bør kun vaskes efter behov på samme måde som andet regntøj. Regnfrakken kan vaskes ved 30°C og skal efterfølgende hænges til tørre. Brug helst vaskemiddel uden enzymer. Regnfrakken må ikke tørretumbles.
Vandtæt yderlag beskytter mod regn
Bambusfleece hjælper med at holde hunden varm
Bambuskulfibre reflekterer hundens kropsvarme
Stimulerer blodcirkulationen