Efter træning, jagt eller anden fysisk aktivitet kan Siccaro Recovery varmedragten hjælpe med at holde hunden varm, mens den restituerer. Dragten er fremstillet i blød og let bambusfleece og kan også give ekstra varme til kuldskære hunde og seniorhunde samt i forbindelse med restitution efter en operation.
Bambusfleecen indeholder bambuskulfibre, som reflekterer hundens egen kropsvarme tilbage. Materialet hjælper samtidig med at stimulere blodcirkulationen og kan dermed understøtte hundens restitution efter fysisk aktivitet.
Den lette fleece giver hunden et blødt og behageligt lag omkring kroppen uden at føles tung. Varmedragten spændes og justeres på ryggen, mens elastikker omkring bagbenene hjælper med at holde den på plads.
Sådan bruger du varmedragten
Før hundens hoved gennem åbningen, og træk T-stykket mellem forbenene. Før enderne op på ryggen, hvor spændet klikkes sammen og justeres. Sæt til sidst elastikken omkring hvert bagben.
Vask og vedligeholdelse
Varmedragten kan maskinvaskes ved 30°C. Brug helst vaskemiddel uden enzymer, og undgå skyllemiddel. Den kan tørretumbles ved lav temperatur på et skåneprogram.
Blød og let bambusfleece
Bambuskulfibre stimulerer blodcirkulationen
Reflekterer hundens egen kropsvarme
Understøtter restitution efter fysisk aktivitet
Velegnet til kuldeskære hunde og seniorhunde
Justerbar pasform med lukning på ryggen