Starmix Smart H gør det muligt at have støvsugeren med over skulderen under arbejdet. Den bærbare støvsuger vejer 5,1 kg, har en kapacitet på 6 liter og leveres med bærerem. Den er udelukkende beregnet til tørsugning og kan blandt andet anvendes på bygge- og renoveringspladser, fabrikker, skoler, hoteller, kontorer og i butikker.
Smart H støvsugeren er H-klassificeret til meget skadeligt støv, herunder respirabelt kvartsholdigt støv, asbest, skimmel, cement og mørtel, sand og grus, murbrokker, løvtræ, silikatholdig fyldemasse, bitumen, mineralske fibre og isoleringsmaterialer som glasuld. HEPA 13-filteret har en filtreringsgrad på 99,95 % og et filterareal på 3000 cm².
Støvsugeren yder 1200 W med en maksimal luftstrøm på 30 liter/sek og et undertryk på 210 mbar. Filteret kan renses med PressClean-systemet, mens en akustisk og visuel alarm gør opmærksom på et tilstoppet filter.
HEPA 13-filteret er placeret ved siden af motoren, så det ikke optager plads i beholderen. Beholderens glatte overflade letter rengøringen, og frontklappen lukker af under transport. Der kan desuden bruges plastsæk til opsugning af farligt støv, så kontakten minimeres mest muligt.
Leveres med
1 x slange, 0,5-2,5 meter, Ø35 mm
3 x stålrør, Ø35 mm
1 x håndtag med luftregulering, Ø35 mm
1 x møbelmundstykke, Ø35 mm
1 x fugemundstykke, Ø35 mm
1 x børstemundstykke, Ø35 mm
1 x bærerem
1 x HEPA 13-filter
1 x fleecepose med plastpose