Denne halvrunde tagrende fra Areco bruges til at føre regnvand sikkert videre fra tagfladen og ind i nedløbssystemet. Den sorte tagrende har en bredde på 125 mm og leveres i 6 meters længde, hvilket gør den velegnet til bygninger som f.eks. 2-plans huse, hvor der er behov for færre samlinger.
Tagrenden er en del af Arecos samlede tagrendesystem og anvendes ved både nybyg og renovering. Størrelsen 125 mm kendes også som 280 mm eller nr. 11 og passer sammen med øvrige systemdele i tilsvarende størrelse.