Der er noget hyggeligt ved havemøbler i træ og flet, og Terracina loungestolen er et fint eksempel på, hvordan de to materialer passer godt sammen. Stolen har et stel i akacietræ, flettede sider i reb samt beige hynder, der giver et lyst og naturligt design.
Både sædet og ryggen har løse hynder med skumpolstring og betræk i polyester. Det rummelige sæde giver god plads til at læne sig tilbage, og de flettede armlæn er med til at gøre stolen behagelig at sidde i.
Terracina loungestolen passer godt til en terrasse med træmøbler og grønne planter, men kan også sagtens kombineres med andre typer havemøbler. Den er et godt valg, hvis du gerne vil have en afslappet siddeplads, hvor du kan nyde de lune dage udenfor.