Trollas LED arbejdslys får strøm direkte fra et strømkabel med en spænding på 230V. Med 180 pærer pr. meter og en farvetemperatur på 4000 Kelvin skaber LED strippen et naturligt lys, der skaber optimale arbejdsforhold.
Dette arbejdslys er ideel til belysning af byggepladser, renoveringsområder og industriområder. Du kan bl.a. anvende det til belysning af trapper, stilladser, garager, rum og meget mere.
LED strippen på tromlen er yderst fleksibel og holdbar, selv under krævende arbejdsforhold. Den er også IP65-certificeret, hvilket giver dig mulighed for at anvende den i fugtige omgivelser eller udendørs året rundt uden problemer.
Håndtaget på tromlen er udstyret med en indbygget silikonestrop, som gør det enkelt at låse tromlen fast og let at transportere den.