Med sit smukke sekskantede design er Vitavia Hera pavillondrivhuset ikke bare et traditionelt drivhus, men også en betagende tilføjelse til dit udendørsområde.
Hera drivhuset giver dig mulighed for at realisere mange forskellige ideer og skabe din egen lille harmoniske oase. Uanset om du drømmer om at dyrke dine egne grøntsager eller skabe et lille fredeligt opholdsrum.
Dette smukke drivhus er designet med vedligeholdelsesfrie, sortlakerede aluminiumsprofiler og kommer med 3 mm hærdet glas i hele baner, der har samme egenskaber som sikkerhedsglas. Dette vil sige at glasset smuldrer i små stykker frem for store skarpe stykker som almindeligt vinduesglas. Det er derfor et meget populært valg blandt drivhusejere med mindre børn.
Yderligere leveres det med dobbelte skydedøre med håndtag samt to jalousivinduer for optimal ventilation.