Westmann Flora 66 har en god mellemstørrelse, hvis du gerne vil have lidt mere plads at gøre godt med, end du får i de helt små drivhuse - men stadig holde det i en overskuelig størrelse. Den kvadratiske form gør det nemt at indrette drivhuset, så du får mest muligt ud af pladsen.
Rammen er fremstillet i aluminium, og vægge samt tag er beklædt med plader i 4 mm polycarbonat. Pladerne sørger for at sprede lyset i løbet af dagen, og samtidig hjælper de med at holde på varmen, så klimaet inde i drivhuset bliver mere stabilt.
Flora 66 er udstyret med et tagvindue, som giver mulighed for at slippe varmen ud på solrige dage. Den har også en skydedør, der gør det let at komme ind og ud - også når du har hænderne fulde af potter eller redskaber.
Det medfølgende fundament giver drivhuset en solid base og gør det lettere at få det placeret korrekt. Det er en fordel, uanset om det monteres på fliser eller fastgøres i jorden.
Monteringen er gjort enkel med et panelsystem, hvor pladerne skubbes ind i profilerne. Når drivhuset er samlet, sidder det stabilt og klar til brug. Derudover er der tagrender i begge sider, som leder regnvandet væk.
Westmann Flora 66 passer godt til dig, der vil have et praktisk drivhus med lidt mere plads at arbejde på - uden at det bliver alt for stort.