Wigan LED bordlampen er en genopladelig lampe med en flettet skærm, der giver et hyggeligt lysspil, når lampen er tændt. Det slanke, sorte metalstel står i kontrast til den naturfarvede skærm og giver lampen et enkelt design.
Med IP44-klassificering kan lampen bruges både inde og ude, f.eks. som belysning på terrassebordet. Den har integreret RGB LED-lys og et genopladeligt batteri med en driftstid på op til otte timer. En fuld opladning tager cirka fire timer.
Lampen leveres med et USB-C-ladekabel på en meter, men uden adapter til stikkontakten.